Reportage

Kombineret schweiss- og sporprøve

24. oktober 2024

Traditionen tro afholdt Grand danois klubben en sporprøve i efteråret 2024. Men denne gang som kombineret schweiss- og sporprøve i Midtjylland. Med håb om bedre vejrforhold end dem vi havde i vinteren 2023.

Sensommeren var med os i år, skovene var tørre og hjortene i brunst, da vi begyndte forberedelserne til årets prøve. Flot solskin, dug i græsset og smilende deltagere lovede godt for en fin dag i skoven.

Reportage fra skoven

Af Svend Jakobsen, hundefører og hjælper

”Så har jeg været til sporprøve igen med 2 af Katrines hunde; denne gang var det mor og datter: Sydney og Gaia. Begge var de til slæbeprøve; dvs. et ca. 1200 meter langt slæbespor, hvor der er slæbt en hjorteløb. Sporet skal ligge mindst 1 time og max. 6 timer. Der er 1 boks på 20*20 meter, 2 elementer og 4 knæk samt 2 sårlejer.

Sporprøven var delt op med både slæbespor og alm. 20 timer spor. Men da der ikke var Grander, som havde meldt sig til de 2 20 timers spor, var der en labrador, der fik lov til at prøve kræfter med 1000m/20t. sporet, og en border collie, der fik 400m/20t.

Prøven var en lille prøve; vi var alle været ude og hjælpe, så vi kunne få det til at hænge sammen. Jeg var også hjælper på de 2 20 timers spor. Og Lisbeth, som skulle gå 400m/20t, var stifinder på de 2 slæbespor, som jeg skulle gå.

Lørdag mødte vi ind – os, som skulle lægge 20 timers sporene; det var det fineste solskin. Og humøret var højt, for vi havde jo ikke glemt prøven fra i sidste år, hvor det var den værste vejr, som jeg nogen siden har gået prøve i! Og så var der kun at vente på, at vi skulle mødes søndag morgen. Dommer og stifindere mødtes, hvor slæbesporene skulle være, for at lægge de 2 slæb.

Prøveleder Henriette og jeg mødtes der, hvor vi skulle starte med første spor. Det skal lige siges, at vi gik sporene 3 forskellige steder. Så der var lige lidt, der skulle tilpasses, men prøvelederen havde bare styr på det hele. Kl. 9.30 samles vi alle til en velfortjent morgenmad. Der blev holdt parole. Og så var det jo bare at krydse fingre for, at alle ville komme ud til benet. Så der blev sagt ”KNÆK OG BRÆK” til alle. Nu var vi klar til at starte.

Lisbet blev sendt ud på 400m/20t. sporet. Det var hendes første, så der var nerver på. Lisbeth er en, som jeg har trænet, så jeg var lige så nervøs. Sporet var lagt, så vi kunne se, at de kom forbi ude på ca.150 meter. Så vi stod alle og kikkede den vej - og lige pludselig så vi en hund med fører 10 meter bagefter. Så blev der jublet stille, for nu vidste vi, at de var cirka halvvejs. Og så cirka 10 minutter senere stod de ude ved løbet. Og vi fik at vide, at dommeren ikke havde kaldt på dem, så vi fik en super god start på dagen! Så skulle vi alle i bilerne.

Dommer og stifinder skulle ud og se 1000m/20 t. spor med Karina. Prøveleder og jeg kørte ud til det sidste sted, for nu var det jo lige før, at det var min tur. Så der skulle lige slappes lidt af. Og det gjorde vi med at gøre pladsen klar til afslutning. Vi skulle jo have sat vores store banner op med billedet af gamle Fuzzy og teksten ”På sporet af noget STORT”. Der gik cirka små 2 timer, så kom de ud til os. Alle var glade, for dommer havde igen valgt ikke at kalde på Karina. Så nu havde vi 2 ekvipager igennem!

Så var vi jo kommet til det, som vi havde trænet hver fredag de sidste 2-3 måneder. Så nu kom sommerfuglene for, som jeg før har sagt: Jeg er altid mere nervøs, når det ikke er min egen hund Mille, som jeg går med. Også selvom jeg ved, at vi ikke stiller til prøve, uden at vi er 110 % klar. Men der skal også være den her spænding, for ellers går det slet ikke. Det var Gaia, som jeg først skulle ud med. Så vi gjorde os klar. Vi skulle starte op ude på heden, og det har vi heldigvis trænet mange gange; så ingen problem - hun gik lige ind og fandt anskudsstedet. Og så gik hun bare stille og rolig. Jeg var glad, for en god start er som regel et godt spor. Så var vi igennem skov - så første knæk. Alt gik bare fint. Så mere skov - et knæk mere - lige lidt ud og så tilbage. Jeg fik senere at vide, at der havde været en wiedergang. Den skulle have været 20 meter, men Gaia syntes, at 2 meter var rigelig, for vi skulle da bare være færdige. Så 3. knæk og vi skulle ud over et stort stykke eng med godt med vind, men det var intet problem. Lige midtvejs tror jeg, at hun tænkte, om det nu også kunne passe, at vi bare skal blive ved, så lige en rundering - og ja; sporet er jo her - så videre det gik. Ud til sidste knæk og så var vi lige pludselig ude ved løbet! 23 minutter tog det. Og igen en dommer, der var tavs - så jeg var glad, for nu havde vi da en hund mere igennem. Kommentarerne fra dommeren var: ”Du har en meget sporsikker hund”. Og han måtte sande, at grander godt kunne gå spor, og at der også var et rigtig fint tempo. Vi havde sprunget elementerne over, og Gaia havde markeret sårlejer, men føreren havde ikke set det. Så en lille gren til føreren, men pyt! Vi var igennem.

Så var det Sydneys tur. Hun var nok lidt sur, for det var jo lang tid, at hun havde ventet. Men vi fik anvist boks. Og denne gang var der opstart i skov - så en hel anden sporopstart. Hun fandt godt nok start med det samme. Men hun skulle lige bide sig rigtig fast i sporet. Vi kom lige så stille derudad og fik godt gang i det, da vi havde fået 1. knæk. På dette spor var meget mere på. Så her kan jeg ikke beskrive sporet så sikkert som den første. Men vi gik i skov på det meste af sporet med nogle fældede trærækker, hvor vi skulle krydse. Og der måtte jeg lige være helt sikker på, om det nu også var rigtigt. Men da hun havde sagt det 3 gange, måtte vi jo over - og ja, der var sporet. Så der havde været meget vildt på den sidste del af sporet. Men Sydney er jo en sikke sporhund, så stille og rolig kom vi hjemad. Sidste knæk og hun gik sikkert til højre ud mod markerne i vest. Men heldigvis 25-30 meter ude stoppede hun og havde nær løbet mig over, for vi skulle den anden vej. Og så gik vi lige op til slut med en lille afstikker, som vi nok alle skal tænke over, når vi lægger træningsspor. Lad være med at stoppe helt oppe ved bilerne, for det er jo ikke sikkert, at sporet til prøven gør det. Jeg kunne lige pludselig se, at der gik panik i hende - der er jo ingen slut! Så vi måtte lige bakke en 25-30 meter – og der var benet! Alle var glade. Og igen en tavs dommer, så ham havde vi været heldig med. Han havde også rosende ord til Sydney. Hun gik i et fint tempo og var god til at redde sig selv hjem på sporet igen, hvis hun var kommet lidt på afveje. Hun markerede sårleje, og denne gang gjorde føreren det også. Hun sprang også elementerne over, så der stod de lige. Vi brugte cirka 45 minutter på sporet. Så var der kun at få afsluttet en super god spordag.

Vi fik alle roser med fra dommeren; det er skønt at komme ud og dømme, når alle er så velforberedt. Så der var 1 præmieringer til os alle. De 2 grander blev også begge sporchampions! Så der var både en stolt ejer og en stolt hundefører. Det er første gang, at jeg har ført 2 hunde samme dag til den titel. Og Gaia blev dagens bedste grande på sporprøven og dermed også vinder af klubbens vandrepokal. Hun er også med prøvens resultat årets sporgrande i klubben. En lang smøre er slut. Jeg er så taknemmelig for, at jeg er en del af jeres sporarbejde. Jeg håber, at vi kommer til at ses igen i skoven (og på mark).

Prøveleder fortæller

Af Henriette Schertz Lauridsen

Klubbens efterårsprøve var min første sporprøve som prøveleder. Jeg har som deltager, tilskuer og stifinder været til sporprøver, men aldrig været ”inde i maskinrummet” forud for, under og efter en prøve.

Det er virkelig en spændende funktion – og jeg har bestemt mod på det igen. Prøven bestod denne gang af 2 dele; schweissprøve med 2 overnatningsspor på hhv. 400 og 1000 meter samt slæbprøve med 2 overnatningsspor på 1200 meter. Området for sporene var Midtjylland – skov, hede, mark og eng og ikke mindst krondyrland! Dommer Bjørn Toudahl havde sagt ja til for første gang at dømme på en sporprøve i klubben. Der blev også fundet 2 stifindere og 1 hjælper til at planlægge og lægge sporene.

Der var 2 grander tilmeldt samt 4 andre racer. De 2 grander var selvvalgte; der blev trukket lod mellem de andre tilmeldte. Inden prøven skulle der bl.a. sendes mail til de valgte ekvipager, dommer og stifindere samt de 2 tilmeldte, der ikke blev udtrukket. Der skulle også dannes katalog og laves PM. Der skulle også koordineres sponsorgaver, forplejning ol. Dagen før prøven var jeg ude sammen med stifinder og dommer, for at lægge de 2 overnatningsspor. På selve prøvedagen skulle jeg bl.a. stå for parolen og afslutningen. Afviklingen af prøven var teamarbejde mellem prøveleder, dommer, stifindere og hjælper – alle hjalp, og sammen fik vi afviklet prøven! Jeg vil gerne takke sporudvalget for tilliden som prøveleder.

Resultaterne fra efterårsprøven:

Schweissprøve, Dommer Bjørn Toudahl. Stifinder Katrine Lawaetz

400m/20timers schweisspor. Fører Lisbeth Sørensen med My forward BC jill&Fønix Be Batman 1.præmie

1000m/20timers schweissspor. Fører Karina Møller og SEVCH Fifi Sunshine Hopla 1.præmie

Slæbeprøve. Dommer Bjørn Toudahl. Stifinder Lisbeth Sørensen

1200m slæb Fører Svend. B. Jakobsen med DKSCH(V) DEVDHCH Heart of a Beautiful Legacy 1.præmie og DKSCH

1200m slæb. Fører Svend B. Jakobsen med DKCH DECH DEVDHCH CIB DKSCH(V) DKJUCH DKJV19 APLSG22 ORTSG22 Lawaetz Echo of a Danish Legacy 1.præmie og DKSCH

Vinder af Grand Danois Klubbens Vandrepokal 2024

Svend. B. Jakobsen med DKSCH(V) DEVDHCH Heart of a Beautiful Legacy

Tusind tak til vores sponsorer

En stort tak til vores sponsorer, der igen i år er trådt til med præmier til både hunde og førere.

Olivers Petfood
Henne PetFood
Skotlander Rom

Tak for sporåret 2024

Vi er i prøvesammenhænge en lille klub og er meget afhængige af hjælp udefra, når vi skal afvikle prøver. Vi håber meget på at kunne aktivere flere grand danoiser og deres ejere inden for sporaktiviteter. Så vi også i fremtiden kan glæde os over at se hundene rundt om i de danske skove.

Fra sporudvalget skal lyde en kæmpe tak til vores mange dygtige frivillige hjælpere. Til vores prøveleder for den store indsats og til vores terrænværter. Uden jer, ingen sporprøve.

Vi glæder os til at se jer til træningsdage, kurser og prøver i 2025.

Reportage

Grand Danois Klubbens drive-in sporprøve i Spjald 20.februar 2021

Trods COVID19 restriktioner, frafald af stifindere og enorme mængder sne, nåede vi frem til den længe ventede prøve dag. Og sikke en dag. 9°C og solskin og store smil.

Drive-in

Dansk Kenne Klub har som hovedorganisation åbnet op for udendørs hundeaktiviteter, så længe, der kun er 5 personer samlet. Så en sporprøve i februar 2021 kunne kun afvikles som drive-in.

Deltagerne fik på forhånd tilsendt koordinater og tidspunkt for afprøvningen. Her ventede dommer Benny Bøegh Hansen og stifinderen Svend Jakobsen/Linda Laursen på ekvipagen. Efter endt afprøvning blev deltagerne sendt af sted med diplom og præmie.

Velforberedte og tændte

Alle ekvipager ankom tændte, velforberedte og spændte til deres poster i skoven. Og en efter en kom præmieringerne i hus.

 1000m/20timer:
Lawaetz Echo of a Danish Legacy fører Katrine Lawaetz – 2.præmie

400m/20timer:
Maxidan’s Express Yourself fører Flemming Thorstensen – 1.præmie
Quistorf Lorinc fører Nina Kriegbaum – 1.præmie

400m/3timer:
Maxidan’s Boom Shake The Room fører Karina Clausen – 1.præmie
Lykkeskovs Beast in Black fører Jens Puggaard – 1.præmie
Monty fører Peder Christiansen – 1.præmie

Stort tillykke til alle deltagerne og tusind tak for højt humør trods forholdene. Også stor tak til prøveleder Linda Laursen, stifinder Svend Jakobsen og dommer Benny Bøgh Hansen for at træde til, når vi har brug for hjælp.

Vi glæder os til at se jer i skoven i 2021.

MAnge hilsner fra Sporudvalget